Kendte2. juli 2024

Cecilie Haugaard hiver millionoverskud hjem

Modellen Cecilie Nissen Haugaard tjente i 2023 et pænt millionbeløb gennem sit selskab. Det afslører hendes nye regnskab
Cecilie Haugaard kan grine hele vejen til banken.
Cecilie Haugaard kan grine hele vejen til banken.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Nu har Christopher og Cecilie Haugaard gjort det

Den danske model og influencer Cecilie Haugaard, som måske er bedst kendt under sit Instagram-navn Cillemouse, er til daglig gift med den danske hitmager Christopher.

Men hun har altså ikke brug for ham for at få økonomien til at løbe rundt. Eller det burde hun i hvert fald ikke, ifølge hendes regnskab.

I det friske regnskab fra hendes selskab Cillemouse ApS kan man nemlig læse, at hun havde et overskud på lidt over 1,7 millioner i 2023.

Det er knap 400.000 kroner mere, end hvad modellen tjente i 2022.

Cecilie Haugaard er både influencer og model. Derudover er hun også gift med sangeren Christopher.
Cecilie Haugaard er både influencer og model. Derudover er hun også gift med sangeren Christopher.
 Foto: Lars H. Laursen

Derudover fremgår det, at modellen udbetalte et udbytte fra selskabet til sig selv på godt 2,4 millioner kroner.

Der er desuden også gemt lidt penge i selskabet til en kold regnvejrsdag, afslører regnskabet. Cillemouse ApS har nemlig en registreret egenkapital på knap 2,2 millioner kroner.

Udgav kontroversiel bog

Det er ikke længe siden, at Cecilie Haugaard var gevaldigt i vælten herhjemme.

Det skyldtes, at hun i februar udgav bogen "Instagrim", som handlede om de sociale mediers påvirkning af det mentale helbred.

Bogen - og modellen selv - fik dog kras kritik fra flere kanter for at være både "dobbeltmoralsk" og "hyklerisk", da flere mente, at hun selv bidrager til "den usunde perfekthedskultur" på sociale medier ved udelukkende at dele billeder af sandstrande, sin slanke krop samt dyr mad og designertøj.

Det endte med, at Cecilie Haugaard måtte gå ud på Instagrim i en længere video, hvor hun forklarede intentionerne bag bogen samt anerkendte, at hun er en del af problemet.

- Jeg anerkender, jeg er en del af problemet, men jeg håber, jeg kan være en del af løsningen.

- Jeg har oprigtigt kun de bedste intentioner,' lød det blandt andet i videoen.

Derudover lovede hun også, at hun fremover ville tænke på det indhold, som hun lagde ud på Instagrim.

Sponsoreret indhold