Kendte22. november 2023

Cecilie Haugaard med bøn til Christopher: - Kom så hjem

Mens Christopher lige nu turnerer Europa rundt og holder koncerter. Hjemme i Danmark savner hustruen Cecilie Haugaard den danske verdensstjerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da SE og HØR mødte Cecilie Haugaard til Elle Style Awards, spurgte vi ind til, hvorfor hun alligevel ikke skulle være med i "Vild med dans", som det ellers så ud til. Se hendes svar i videoen her!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: CECILIE RØRT TIL TÅRER OVER CHRISTOPHERS SÆRLIGE HYLDEST

I over to uger har Christopher rejst Europa tyndt for at holde udsolgte koncerter i lande som Tyskland, Frankrig, Polen, Storbritanien og Holland.

Hjemme i Danmark har han efterladt hustruen Cecilie Haugaard, deres to et halvt år gamle datter Noelle og deres lille datter Isabella på lidt over et halvt år.

Her passer "Cillemouse" sit arbejde som model og influencer, mens hun samtidig er mor på fuldtid.

Samtidig fyrer Christopher den af på udsolgte spillesteder rundt omkring i Europa, og man kan ikke bebrejde Cecilie for at savne sin mand.

"A Beautiful Life"-stjernen har delt en rørende video af en nye sang, som Cecilie tydeligvis også er fan af.

Cecilie Haugaard, Christopher
Mens Christopher er på turné i Europa, passer Cecilie døtrene Noelle og Isabelle.
 Foto: Martin Høien

Hun har nemlig delt videoen på Instagram med søde emojis og hjerter, men også med en bøn til sin husbond.

- Og kom så hjem nu, skriver Cecilie til videoen.

Heldigvis for hende og deres to døtre er den storhittende familiefar på vej hjem.

Ifølge Christophers hjemmeside har han nemlig et par dages fri, før han igen den 27., 28., og 30. november skal rejse igen.

Her går turen nordpå for verdensstjernen, hvor der skal spilles koncerter i Norge, Sverige og Finland.

Cecilie er forhåbentlig vant til at undvære sin mand, for i det nye år kommer han til at være væk i endnu længere tid.

Her skal Christopher nemlig på turné i Brasilien, Argentina, Chile, Mexico, USA og Canada.

Sponsoreret indhold