Cecilie Haugaard og Christopher viser Isabelle frem: Uendelig taknemmelig
LÆS OGSÅ – Se billederne: Christopher gik i vanvittig træningslejr
Lykken vil tilsyneladende ingen ende tage hjemme hos Cecilie Haugaard og Christopher.
Her blev tre for nylig til fire, da Cecilie fødte familiens anden datter, Isabelle, og det ligner bestemt ikke, at familieudvidelsen har gjort noget ved de glædelige stunder i familiens hjem.
Det viser modellen frem på Instagram, hvor hun mandag postede et billede af alle fire familiemedlemmer, der alle ser ualmindeligt fornøjede ud.
– Uendelig taknemmelig for jer og al den kærlighed I giver mig hver eneste dag, skriver ”Cillemouse” til billedet.
Det var i slutningen af april, at parrets ældste datter, Noelle, kunne kalde sig storesøster.
Da parret fik hende i 2021, måtte vi alle vente i flere måneder på at få at vide, hvad hun mon skulle hedde.
Det behøvede man ikke denne gang, da Christopher hurtigt efter fødslen slog et billede op på sin Instagram, hvor han afslørede den andenfødtes navn.
– Velkommen til familien, Isabelle, du landede det rette sted, skrev popsangeren til billedet.
Om Isabelle har en dybere betydning som storesøsters navn, er dog endnu uvist.
Noelle lyder udtalt på fransk som "jul", og da Christopher hedder Nissen til efternavn, kan man argumentere for at den toårige pige faktisk hedder Julenissen.
Tilfældigt er det i hvert fald næppe, at Isabelles navn ikke løfter øjenbrynene, når man er i Frankrig.
– Cecilie er totalt frankofil og har boet i Paris, afslørede Christopher over for SE og HØR for to år siden, da han forklarede, hvordan parret endte på Noelle.
For en uge siden lagde Cecilie Haugaard et billede op af lille Isabelle. Her kunne man læse, at der allerede er fundet et kælenavn til det nye familiemedlem.
– En uge med vores lille elskede Belle. Høj på kærlighed, lød den søde besked.