Kendte24. februar 2022

Cecilie Hother stopper på TV 2

Så er det slut med at se Cecilie Hother som vejrvært på TV 2
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cecilie_5.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Slut, prut, finale.

Det er virkeligheden for Cecilie Hother, der er færdig på TV 2.

Hun stopper nemlig på tv-kanalen, fordi hun vil fokusere mere på sine to børn, der er født i henholdsvis 2016 og 2020.

Det fortæller hun til B.T.

- Det er børnenes alder, der gør det. Vi har dem så kort tid, og det er nu, de har behov for mig. Det kan jeg mærke.

Det er især jobbet som vejrvært, der er årsagen til, at Cecilie Hother stopper, fortæller hun videre.

Jobbet betyder nemlig, at hun ofte kommer hjem sent om natten.

Til B.T. fortæller Cecilie Hother, at hun fremover vil kaste sig over nye projekter, fokusere på sit smykkefirma og ellers bare nyde et mere "fleksibelt freelanceliv".

Hun understreger samtidig, at hun nok skal komme tilbage på tv, da det er hendes drømmejob.

På sin Instagram fortæller Cecilie Hother da også, at hun har tilbudt TV 2 at være fastknyttet som vikar på TV 2 Vejret, hvis de har brug for en afløser under sygdom eller ferie.

- Jeg elsker jo at tale om vejret og naturen, skriver hun i sit opslag, som fortsætter:

- Fremtiden byder på en masse spændende opgaver, men mest af alt glæder jeg mig til at kunne putte min børn om aftenen.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Cecilie Hother var fra 2008 til 2012 vejrvært på både TV 2 Vejret og Go' Morgen Danmark.

Derefter skiftede hun til DR, hvor hun i blot otte måneder var vært på Vores Vejr, før hun skiftede tilbage til TV 2.

Cecilie Hother har sidste dag på TV 2 Vejret i maj.

Sponsoreret indhold