Cecilie Hother: Underskud og gæld
Hvis regnskabet for Cecilie Hothers virksomhed CMHS Holding ApS var en vejrudsigt, ville man formentlig blive under dynen, indtil orkanen har lagt sig og tsunamien har trukket sig tilbage.
Vejrværtens firma, som tjener penge på foredrag og på at eje andele i andre virksomheder, kom ud af 2020 med et underskud på 871.086 kr.
Samtidig er formuen i Cecilie Hothers firma ædt op. Egenkapitalen er nu negativ: minus 330.605 kr.
Cecilie Hother gik på vægten: Fik et chok
De skræmmende tal skyldes ikke mindst, at Cecilie Hother i 2020 tabte en retssag, som hun havde anlagt mod en tidligere forretningspartner. Hother blev samtidig pålagt at betale sagens omkostninger på knap en million kroner.
Cecilie Hother afslører sønnens navn
De negative tal og den store gæld er således selvforskyldt. Hother forventer at reetablere kapitalen via fremtidig indtjening
Men 2020 var ikke kun et dårligt år for Cecilie Hother.
Hun blev nemlig mor til sønnen Aksel i 2020. Et år forinden havde hun fået sønnen Karl, som var død ved fødslen. Desuden har hun og ægtefællen Thomas datteren Ellinor på fem år.