Cecilie Hother viser bryster til de nysgerrige
LÆS OGSÅ: Én gang for alle: Cecilie Hother afviser rygte om særlig viralt klip
Bag Cecilie Hothers hus går der en offentlig sti, og her kan forbipasserende godt finde på at stoppe op og tage billeder.
Det fortæller vært Tobias Hansen i "Kender du typen?" tirsdag.
Men hvordan reagerer vejrværten, når hun ser en fremmed rette mobillinsen mod vinduerne?
Det skal programmets to livsstilseksperter gætte i en pointquiz – og her får de valget mellem "vinker og smiler", "bliver rasende" og "flasher bryster".
– Selv om det er et superfriskt bud, så tror jeg, vi skal afskrive den her, siger Jacob Holst Mouritzen om sidste valgmulighed.
– Mest af alt, fordi hvis den her hovedperson er så kendt, at hun er med i "Kender du typen?", så tror jeg ikke, vedkommende er en person, der flasher brysterne. For det er en ret voldsom ting at gøre, især hvis man har det niveau af kendisstatus.
Men her tager livsstilseksperten altså fejl. For det er netop den slags person, Cecilie Hother er.
– Det er det sjove at gøre, og hun er en sjov kvinde, forklarer Anne Glad, der dog endnu ikke har fået afsløret, at vejrværten er dagens hovedperson.
– Hun gør det, fordi så tager de ikke flere billeder. Folk synes, det er mega pinligt, fortæller vært Tobias Hansen.
Og da Cecilie Hother endelig bliver afsløret som beboer i huset, forklarer hun selv, hvad det der med at vise bryster til forbipasserende handler om.
– Jeg kan jo godt forstå, at man lige kigger ind, og det ville jeg nok også selv gøre, og så gå forbi. Men for mig er det lidt grænseoverskridende, når folk stopper og tager deres mobiltelefon frem. Er der ikke nogen, der lige stopper sig selv der? Så tænker jeg: "Okay, så kunne man jo lige sende dem en lille hilsen", siger hun og demonstrerer med armene.
– Og når de så sidder derhjemme "Hvad var det, der var derinde?", så kan det være, de føler sig lidt flove.
Men det stopper ikke der. For vejrværten viser sig også gerne helt au naturel for at sende et signal til de nysgerrige på gåtur og drive dem og deres blikke væk med nøgenaktivisme.
– Det kan også være, jeg lige spankulerer over til blommetræet i Eva-kostume. Og så sker det ikke igen.