Cecilie Lassen deler rørende billede på afdød datters etårsdag
For præcis et år siden blev Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard ramt af en tragedie.
De mistede deres nyfødte datter, Mimi, kort efter at hun blev født.
På årsdagen for den smertelige begivenhed deler danseren på sin Instagram-profil en række rørende billeder, hvor hun mindes sin datter, som gik bort alt for tidligt.
Det gør hun i en række stories, hvor lille Mimis gravsten flere gange går igen.
Også et billede at Cecilie Lassen selv med tårer i øjenkrogene kan ses.
- Tillykke til Mimi. Og glædelig kampdag, står der i en tekst på billedet.
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard har sammen sønnen seksårige Alvin.
Det er stadig planen at gøre ham til storebror, men efter fødslen af Mimi fandt parret ud af, at det vil blive svært at undfange naturligt igen.
Derfor valgte den tidligere ballerina at starte i fertilitetsbehandling i efteråret.