Cecilie Schmeichel halverer sit overskud i sin virksomhed – med god grund
LÆS OGSÅ: Cecilie Schmeichels mislykkede operation: Nye smerter
Hvis du gik fra at levere et resultat på 875.440 kroner til 316.218 kroner i din virksomhed, ville du nok rynke næsen.
Tallene er nemlig ikke bare trukket op af hatten, nej, det er de faktiske tal fra influencer og fodbolddatter Cecilie Schmeichels virksomhed CCHOLDING ApS.
Men hun rynker nok ikke så meget på næsen, for der gemmer sig en god forklaring på nedgangen.
Det viser et dugfriskt regnskab fra cvr-registret.
LÆS OGSÅ: Jubler efter ti måneder: Endelig sker det!
Årsagen til den store nedgang i årets resultat er ret åbenlys.
Hun har nemlig valgt at udbetale løn til virksomhedens eneste ansatte – det gjorde hun ikke i 2022.
Lønnen, der blev udbetalt, var 437.706 kroner. Hvis ikke den var blevet udbetalt, ville de penge kunne gå direkte i overskud i stedet.
Selvom virksomheden har leveret grønne tal, er egenkapitalen dykket en smule.
Den lød på 1,3 millioner kroner i 2022, og lyder nu på 1,15 millioner kroner.
Cecilie Schmeichel blev for alvor kendt i de danske stuer, da hun var med til at danse i programmet "Vild Med Dans".
Hun er datter af målmanden Peter Schmeichel og søster til målmanden Kasper Schmeichel.