Cecilie Stenspil om børnene: Derfor ser du dem aldrig

På Instagram kan man få et lille kig ind bag facaden hos Danmarks mest kendte og prominente.
Nogle deler alt mellem himmel og jord, andre slører deres børn med emojis over ansigterne, men på Cecilie Stenspils profil, optræder hendes to børn Samuel og Ellinor Rose aldrig.
Det er et aktivt valg, hun og gemalen Troels Lyby har taget.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det fortalte hun, da SE og HØR mødte hende og ”Badehotellet”-kollegaen Jens Jacob Tychsen til Årets Svend i Svendborg forleden.
- Jeg synes, de skal have deres eget liv virutlet, når de bliver store, så derfor tænker jeg, at det skal de selv have lov til.
- Jeg respekterer lige så meget dem, som gør det modsatte, men for os har det føltes helt rigtigt at holde dem, så de bare kan få lov at være børn og hygge sig uden at de skal tage stilling til nogen eller nogen skal tage stilling til dem, fortalte ”Badehotellet”-stjernen, som har haft en noget anderledes sommer i år, end hun plejer.
For når rejselystne danskeren pakker en roman i sommerferiebagagen, så står ferielæsningen på ”Badehotellet”-manuskript for seriens mange medvirkende.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Men ikke i år, for seriens to forfattere, parret Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, har holdt en tiltrængt pause, inden de satte sig til tasterne for at skrive serien 10. og uigenkaldeligt sidste sæson.
- Vi glæder os meget til næste år, for vi er jo smaddernysgerrige og spændte på, hvordan det hele ender. Det har været en anderledes sommer, for vi har jo været vant til at have manuskriptet med på ferie, sagde Stenspil, og Jens Jacob Tychsen var enig:
- Det har været meget mærkeligt at være på sommerferie i år. Fordi vi jo plejer at gøre sig klar til at starte optagelser. Men altså det har også været fantastisk og vidunderligt for mig at prøve at have en sommerferie, hvor jeg ikke skulle rende rundt med det lort der, udbrød Jens Jacob Tychsen og pegede på overlæben, som Edward Weyses fesne overskæg plejer at besætte.
Jens Jacob blev som bekendt kåret som Årets danske skuespiller i en tv-dramaserie på en aften, hvor han også snavede sin ”Badehotellet”-hustru i gulvet.
