Kendte26. december 2020
Céline Dion deler sjældent foto af sin familie
Céline Dion har givet sine millioner af fans et sjældent indblik i sin familie

(Foto: MEGA)
Céline Dion har i anledning af julen givet sine fans et ganske sjældent indblik i sin familie.
Juledag delte den 52-årige sanger således et billede, hvor hun sidder sammen med sine tre sønner: René-Charles, 19, og tvillingerne Nelson og Eddy, 10.
På billedet er familien ganske passende iført matchende julesweaters.
Det sker ganske sjældent, at Céline Dion deler fotos af – eller sammen med – sine sønner.
Céline Dion fik sønnerne med ægtemanden Angélil, der døde 14. januar 2016 af kræft i halsen.
Han blev 74.