Kendte7. november 2022

Charlotte Bircow i chok: Overfaldet af bandemedlemmer

Fitnessdronningen og hendes kæreste blev forleden røvet under en gåtur i den franske by Nice
Charlotte Bircow blev søndag røvet, da hun var ude og gå tur med sin kæreste.
Charlotte Bircow blev søndag røvet, da hun var ude og gå tur med sin kæreste.
 Foto: Scanpix Denmark

Fitnessdronningen Charlotte Bircow var i weekenden ude for en yderst ubehagelig oplevelse sammen med sin kæreste, fodboldagenten Per Steffensen.

Kendisparret, der bor i Monaco, var taget til franske Nice for at gå en tur, da de blev overfaldet.

Det fortæller den chokerede fitnessdronning i et opslag på Instagram.

- I går blev jeg overfaldet og frarøvet mit ur, skriver hun og fortsætter:

- Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet med forstuvet håndled, men er stadig rystet over, at nogen kan snige sig ind på mig og i løbet af to sekuder få taget uret af håndledet.

Charlotte Bircow fortæller videre, at det hele gik så stærkt, at hun ikke engang nåede at hive ud efter tyven, før han løb over vejen og sprang op på sin vens scooter.

- Havde der ikke været så mange biler, var jeg løbet efter og hevet fat i ham, men måske godt det samme, for han havde sikkert slået fra sig, og mit jiu-jitsu er sgu ikke helt up to date, skriver hun i sit opslag.

Fitnessdronningen fortæller også, at hendes kæreste efterfølgende kontaktede politiet, som fortalte dem, at det ikke var tilfældige tyve, der stod bag overfaldet.

Ifølge politiet er det nemlig medlemmer fra en organiseret bande, der huserer i i Nice, og som bliver kaldt "Rolex-banden".

Heldigvis nåede Charlotte Bircow at få et godt signalement af de to gutter, der røvede hende, ligesom der var videoovervågning af episoden.

Derfor kunne politiet en time efter finde gerningsmændene på en café i den franske by, hvor den ene af dem sad med uret på.

- De har så mange overfald/røverier på samvittigheden i 2022, og politiet i Nice var så glade for, de endelig havde fanget dem, skriver fitnessdronningen og fortsætter:

- Så selvom det var en hamrende ubehagelig oplevelse igen, så er jeg glad for, at politiet endelig fik fat i dem og taknemmelig over, at jeg slap med et forstuvet håndled.

Det er ikke første gang, Charlotte Bircow bliver overfaldet.

Tilbage i december blev hun røvet på åben gade midt i København, hvilket du kan læse mere om her.

Sponsoreret indhold