Kendte11. august 2020

Charlotte Bøvings kæreste udsat for vold: Slået i kirken

Charlotte Bøving fra “Lægen flytter ind” fik sig et chok i Sankt Jacobi Kirke i Varde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/boeving_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der hersker normalt ro og orden i Guds hus, men ved gudstjenesten i Sankt Jacobi Kirke i Varde i søndags gik det vildt for sig.

Charlotte Bøving kendt fra blandt andet “Lægen flytter ind” på DR, havde lige fået sig sat sammen med sin kommende kone Christina og hendes datter.

– Vi giver lige hinanden hånden, alle tre, og så kommer det første knytnæveslag på Christinas skulder. Det var rystende. Senere blev jeg ramt af følelser, og tårerne trillede på grund af præstens ord, så Christina tog mig på skulderen, og så fik hun bare en salmebog på skulderen. Så vendte jeg mig om med tårerne trillende ned ad kinderne og sagde: “Ved du hvad, nu er nok nok, og nu skal du opføre dig ordentligt,” fortæller Charlotte Bøving til SE og HØR.

Slagene faldt tilmed i netop den kirke, hvor parret skal giftes sommeren 2021, og hos den præst, som skal stå for vielsen.

Sponsoreret indhold