Kendte21. maj 2021

Cher fylder 75 år: Comeback dronningen

Musik- og filmstjernen er stadig aktuel, selv om karrieren begyndte helt tilbage i 1960’erne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Godt hjulpet af et par plastikoperationer eller tre fremstår den farverige amerikanske sanger og skuespiller Cher stadig frisk og frejdig på sin 75-års fødselsdag.

Utroligt, når man tænker på, at karrieren for alvor begyndte sammen med Chers daværende mand, Sonny Bono, i duoen Sonny & Cher, hvor de hittede med landeplagen "I Got You Babe".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cher_7.jpg
 (Foto: MEGA)

Duoen og ægteparret Sonny og Cher i 1971, da deres karriere allerede var i fuld gang. (Foto: MEGA)

10 år senere blev parret skilt, og Cher begyndte sin solokarriere, som har budt på store både op- og nedture. I slutningen af 70’erne udgav Cher en række album, der klarede sig katastrofalt på hitlisterne, og kun det store discohit "Take Me Home" gav tiltrængt oprejsning i en kort periode, før publikum igen vendte hende ryggen.

Oscardrømmen

Heldigvis kom filmkarrieren ind fra venstre som en redning, og i 1988 modtog Cher den fornemmeste filmpris af dem alle, da hun vandt en Oscar for sin hovedrollepræstation i filmen “Moonstruck” – på dansk “Lunefulde Måne”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cher_6.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I 1988 modtog Cher en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i filmen “Lunefulde Måne”, hvor hun blandt andet spiller over for Olympia Dukakis, som døde 1. maj. (Foto: Ritzau Scanpix)

I begyndelsen af 90’erne fik Cher diagnosticeret sygdommen kronisk træthedssyndrom, og den amerikanske presse afskrev hende hurtigt og kaldte divaen forhenværende film- og popstar.

Men efter flere års stilhed blev kritikken gjort til skamme, da divaen bragede tilbage med hitalbummet “Believe” i 1998, der er solgt i over 20 millioner eksemplarer, og samtidig cementerede albummet også den aldrende stjerne som en af de helt store gennem tiderne – og som comebackets mester.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cher_4.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I slutningen af 90’erne fik Cher et enormt comeback med albummet “Believe”, der har solgt over 20 millioner eksemplarer. (Foto: Ritzau Scanpix)

Senest, i 2018, som mere end 70-årig medvirkede Cher i blockbuster-filmen “Mamma Mia: Here We Go Again”, hvor hun sang to ABBA-sange på filmens soundtrack, og hun udgav senere albummet "Dancing Queen".

Se billeder fra Chers lange liv i galleriet herunder:

Cher fylder 75 år: Comeback dronningen

Sponsoreret indhold