Cheslie Kryst pludselig død: Her er hendes hjerteskærende instagram-opslag
Mandag kom det frem, at den amerikanske skønhedsdronning Cheslie Kryst er død i en alder af bare 30 år.
Den unge kvinde – der vandt titlen som Miss USA i 2019 – valgte angiveligt livet fra ved at springe ud fra 60.-etage fra den bygning, hun boede i.
Artiklen fortsætter under billedet...
Cheslie Krysts familie bekræftede mandag, at hun er død. Foto: MEGA
Kort før hun styrtede i døden, delte Cheslie Kryst et kort, men rørende opslag på sin instagramprofil.
Her skrev hun:
”Må denne dag bringe dig ro og fred” efterfulgt af et hjerte.
Opslaget, som Cheslie Kryst delte søndag, har efterfølgende fået hundredtusindvis af kommentarer og likes. Mange kondolerer med det ubegribelige dødsfald.
Har du det svært?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
Over for det amerikanske ugeblad People bekræftede skønhedsdronningens familie tidligere på dagen, at hun er fundet død.
– Det er med forfærdelse og stor sorg, at vi deler, at vores elskede Cheslie er gået bort. Hendes store lys var et, der inspirerede andre over hele verden med hendes skønhed og styrke. Hun tog sig af, hun elskede, hun lo, og hun skinnede, lyder det i en udtalelse fra hendes familie.
Artiklen fortsætter under billedet...
Cheslie Kryst er død - bare 30 år gammel. Foto: MEGA
Den 30-årige kvinde blev ifølge flere medier fundet død på 350 W. 42nd Street i New York City omkring klokken syv om morgenen søndag lokal tid. Det er politiets opfattelse, at hun selv sprang ud fra bygningen, som hun altså boede i.
Cheslie Kryst blev især kendt, da hun i 2019 vandt titlen som Miss USA. Det år blev epokegørende i skønhedsuniverset, da Cheslie Kryst sammen med Nia Imani Franklin, Kaliegh Garris og Zozibini Tunzi var den første gruppe af afroamerikanske kvinder, der tog de prestigefulde titler inden for det samme år.
Det år blev Nia Imani Franklin Miss America, Kaliegh Garris blev Miss Teen USA, og Zozibini Tunzi tog titlen som Miss Universe.