Chili Klaus ramt af hackerangreb: – Jeg fik ondt i maven
Han kunne ikke tilgå sin mail. Men vigtigst at alt kunne Chili Klaus heller ikke tilgå den webshop, der sørger for, at der ruller penge ind på kontoen.
LÆS OGSÅ: Se videoen: Her spiser Kasper Fisker verdens stærkeste chili
Det hele skyldtes et hackerangreb, som den danske YouTube-stjerne næppe ser tilbage på med varme følelser.
– Jeg fik ondt i maven, for hvad skulle vi gøre, siger Chili Klaus til Finans.
Han fortæller, at hackerangrebet, der fandt sted 18. august, krypterede al data fra hans hjemmeside, mens han stod tilbage med sviden piblende frem på panden til messer i både Herning og Stockholm.
I en lille uge kunne der ikke foretages salg, ligesom kunderne ikke kunne få fat på nogen i virksomheden.
Det var et dataangreb på Chili Klaus' hostingfirma. Og det var et angreb, som den stærktspisende skægbærer er blevet en erfaring rigere af.
Derfor deler han nu en opfordring til andre.
– Min professionelle opfordring er, at det er en god idé lige at finde ud af: "hvad er vores hostingselskab?", "Har vi styr på vores mails?", og "ved vi, at vi på en eller anden måde er garderet?" Der kan for eksempel være noget forsikringsmæssigt, man kan kigge på.