Kendte12. november 2020

Chok: Mega-boliggevinst til Christiane Schaumburg og Daniel Åxman

Det stenrige jetsetpar sælger igen - de nåede kun at være ejere af deres whiskybælte-bolig i kort tid
https://imgix.seoghoer.dk/christiane_schaumburg_muller_og_daniel_aaxman_instagram-2.jpg
 (Foto: Instagram (Christiane Schaumburg-Müller))

Vild med dans-værtinden Christiane Schaumburg og hendes kæreste Daniel Åxman står til at score den helt store gevinst på bolig-rouletten.

For få måneder siden betalte de 31,5 mio. kr. for en villa på 528 kvm. i Gentofte.

Nu sælger de.

Dog ikke deres eget hjem. Denne gang er salgsskiltet sat op ved et rækkehus på Taarbæk Strandvej i Klampenborg.

Christiane og Daniel overtog gennem deres fælles anpartsselskab CD Projects ApS rækkehuset på 153 kvm. den 1. oktober i år, altså for halvanden måned siden.

Dansenymfen Christiane Schaumburg, 38, og finansjongløren Daniel Åxman, 40, betalte gennem CD Projects 6.750.000 kr. for rækkehuset, som har underjordisk parkering.

Nu koster det samme enderækkehus 10.995.000 kr.

Det betyder, at kendisparret står til en fortjeneste på 4.245.000 kr.

Hvis Christiane og Daniel får solgt til prisen inden udgangen af november, har de således tjent over 70.000 kr. pr dag, de har ejet luksusboligen - minus de omkostninger, der måtte have været til istandsættelse og ejendomsmægler.

Hvis du er interesseret i at købe boligen, er der Åbent Hus-arrangement på søndag. Se Christiane Schaumburg og Daniel Åxmans boligtilbud her.

Sponsoreret indhold