Chokafsløring til Lisa Marie Presleys mindehøjtidelighed: Blev mormor kort før sin død
Det var en ualmindeligt trist dag, da familie og fans søndag samledes ved Graceland for at sige deres sidste farvel til Lisa Marie Presley, der døde blot 54 år gammel.
Hertuginden af York, Sarah Ferguson, holdt en hjerteskærende og rørende tale, og endnu mere tragisk blev det, da Presleys ældste datter, 33-årige Riley Keough, skulle holde sin tale.
For hun var ifølge Daily Mail så berørt, at hun ikke kunne holde talen, og i stedet måtte hendes mand, Ben Smith-Petersen, læse den op for de mange fremmødte.
Her afslørede stuntmanden ganske chokerende, at han og Riley Keough i al hemmelighed var blevet forældre til en lille pige, og at Lisa Marie Presley altså kort før sin død blev mormor.
– Jeg håber, jeg kan elske min datter, som du elskede mig, som du elskede mine brødre og søstre, skrev Riley i sin mindetale.
– Tak, fordi du viste mig, at kærlighed er det eneste, der betyder noget i denne verden, afsluttede hun sin rørende tale til sin mor.
Daily Mail kan vise et foto af Riley Keough, der lørdag blev fotograferet ved Graceland med en baby i en bæresele.
Desuden bekræfter en talsmand over for medier som US Weekly og Page Six, at Riley Keough har fået en datter.