Kendte28. februar 2025 (opd. 1. marts 2025)

Chokerende nyt om Gene Hackman: Lå død i lang tid

Den verdensberømte skuespiller døde formentlig ni dage før fundet af ham, konen og den ene af deres hunde
Det var i huset her, at Hackman og hans kone blev fundet døde forleden. Nu er der nyt i sagen, som kaster lys over, hvor længe han og måske hun har ligget der, før de blev fundet sammen med en af deres døde hunde. To andre overlevede.
Det var i huset her, at Hackman og hans kone blev fundet døde forleden. Nu er der nyt i sagen, som kaster lys over, hvor længe han og måske hun har ligget der, før de blev fundet sammen med en af deres døde hunde. To andre overlevede.
 Foto: Roberto E. Rosales/AP/Ritzau Scanpix

Det er sandsynligt, at skuespilleren Gene Hackman døde ni dage inden, at ligene af ham og hans hustru, Betsy Arakawa, blev fundet.

Det siger politiet i Santa Fe i den amerikanske delstat New Mexico på et pressemøde fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ægteparret blev fundet døde onsdag sammen med en af deres hunde. Ifølge politiet kom det sidste signal fra Hackmans pacemaker 17. februar.

Dødsårsagen er endnu ikke blevet klarlagt, lyder det.

På pressemødet siger politiet, at en patolog har udelukket, at ægteparret er døde af kulilteforgiftning.

Politiet gentog også, at man ikke mener, at der er sket en forbrydelse.

Ægteparret blev fundet døde i hver sit rum i deres hus.

Det er tidligt kommet frem, at det så ud som om, at de begge pludseligt var faldet til jorden og umiddelbart ikke havde tegn på, at de var blevet udsat for vold.

Gene Hackman blev 95 år. Hans kone, pianisten Betsy Arakawa, blev 64 år.

Sponsoreret indhold