Chokerer med før/efter-billede: Amy Schumer deler komisk advarsel
Det er ikke nogen hemmelighed, at Amy Schumer er en humoristisk dame - og nu har hun da også fået sine fans til at skraldgrine.
Det har hun gjort i et opslag på Instagram, hvor hun deler en "chokerende" advarsel til sine unge følgere.
Her har hun nemlig delt et før- og efterbillede, hvor man i den grad kan se, hvad det betyder at blive ældre.
Det første billede viser Amy Schumer, da hun i 20'erne på den røde løb iført sit stiveste puds, mens det sidste billede viser, hvordan hun ser ud i dag.
Og her har den 42-årige komiker og skuespillerinde valgt et noget opsigtsvækkende billede, da hun sidder i hospitalstøj med et træt ansigtsudtryk og hår, der stritter til alle sider.
- Det her er en advarsel til jer i 20'erne, skriver Amy Schumer til opslaget og fortsætter:
- Jeg så sådan her ud, da jeg var på jeres alder. Swipe videre og se, hvordan livet nok skal komme efter jer.
Det er strømmet ind med kommentarer i Amy Schumers kommentarfelt fra fans, der finder hendes advarsel uhyrlig morsom, og som kan identificere sig med udviklingen.
- Jeg er 36 og set ud som det sidste billede lige siden det øjeblik, min seksårige søn kom til verden, skriver en for eksempel.
Også Amy Schumers kendte veninde, instruktøren og skuespillerinden Olivia Wilde, har kommenteret opslaget. Hun har blot sendt en kranieemoji, og så kan man jo selv tænke sig til betydningen bag.