Chokerer på den røde løber: Cara Delevingne poserer topløs
De helt store stjerner er både kendt og berygtede for at gå all in, når der er store kendisbegivenheder.
Og det må man i den grad sige også var tilfældet, da den årlig Met Gala blev afholdt mandag aften amerikansk tid.
Her formåede Cara Delevingne dog nok at hive prisen hjem for det mest afslørende look.
Den 29-årige sanger, model og skuespillerinde troppede op på den røde løber i et rødt jakkesæt og med en stok i hånden.
Jakken smed hun dog kort efter ankomst, og indenunder var hun topløs.
Hun havde dog pyntet sine bryster med to guldskåle, mens hun ligeledes havde malet hele sin overkrop med guldglimmer.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Ritzau Scanpix
Cara Delevingnes guldglimmer passede i øvrigt fint overens med aftenens dresscode.
Den lød nemlig på "gilded glamour", som på dansk kan oversættes til noget nær "forgyldt glamour".
Hun havde da også iført sig en ekstravagant guldhalskæde, som hang hele vejen ned langs mavsen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sådan så Cara Delevingne ud, inden hun smed jakken. Foto: MEGA
Cara Delevingnes jakkesæt er - ifølge Daily Mail - designet af Christian Dior.
Selvom hun vakte opsigt med sit halvnøgne look, så var alle dog ikke lige begejstrede for outfittet.
I hvert fald har Daily Mail smidt hende på listen over de værst klædte kendisser til festen, der anses som en af modeverdenens største begivenheder.
En liste, som også har danske Caroline Wozniacki er landet på, hvilket du kan læse mere om her.