Kendte5. december 2021

Chris Cuomo fyret som tv-vært: Nu taler han ud

Sent lørdag aften kunne CNN meddele, at de endegyldigt havde sagt farvel til stjerneværten Chris Cuomo, efter det kom frem, han var lidt for støttende overfor sin sexanklagede storebror
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chris_cuomo.jpg
 Foto: MEGA

Efter først at være blevet suspenderet tidligere på ugen fra sin årelange arbejdsplads CNN, kunne de sent lørdag aften dansk tid fortælle, at Chris Cuomo, 51, nu er fortid på skærmen.

Det skete, efter ”yderligere informationer” så dagens lys i forbindelse med Cuomos indblanding i sin storebrors forsvar, efter han tidligere på året blev ramt af grove sexanklager fra flere kvinder.

Andrew Cuomo, den tidligere guvernør for delstaten New York, blev i august måned tvunget til at trække sig efter 10 år på posten. Det skete, efter flere kvinder havde beskyldt ham for at have begået seksuelle krænkelser.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega715356_014.jpg
 Foto: MEGA

Efter at have haft titlen som guvernør i 10 år, måtte Andrew Cuomo trække sig tidligere på året, efter anklagerne. Foto: MEGA

Selv afviste Andrew alle anklagerne, og lillebror Chris Cuomo har hele tiden stået ved hans side. Dette til trods for, at Andrew kort tid efter, at han trådte af posten erkendte, at han muligvis havde været for ”familiær med folk”.

Men sent lørdag dansk tid ramte det også Chris, der blev fyret fra den anerkendte tv-kanal.

- Det her er på ingen måde sådan, jeg drømte om, at min tid hos CNN skulle slutte, men jeg har allerede fortalt, hvorfor og hvordan jeg har hjulpet min bror, starter han et skriv på sin Twitter-profil.

- Men lad mig sige så meget, hvor skuffende det end er, så kunne jeg ikke være mere stolt over teamet hos Cuomo Prime Time og alt det arbejde, vi har lagt i at være CNN’s bedst rangerede show i det mest konkurrencedygtige timeslot. Jeg skylder jer alt, og jeg vil savne den gruppe af helt fantastiske mennesker, der gjorde alt det vigtige arbejde, slutter han.

Artiklen fortsætter under opslaget

Brød reglerne

Det var helt tilbage i maj måned, at den tidligere tv-vært kunne indrømme overfor CNN, at han havde brudt mediets regler ved at rådgive sin bror om situationen.

- Han er min bror, og hvis jeg kan hjælpe min bror, så gør jeg det. Hvis han ønsker, at jeg skal lytte til noget, så gør jeg det. Hvis han vil have, at jeg giver mit besyv i forhold til noget, så vil jeg forsøge det, lød det til efterforskerne i sagen i juli måned.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega639450_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Men alligevel er det så nu kommet frem, at Chris har hjulpet en anelse for meget, end hvad hans nu tidligere arbejdsplads ville tillade.

Sponsoreret indhold