Kendte8. november 2022

Chris Evans er kåret til verdens mest sexede mand

- Min mor bliver så glad, lyder det fra nykårede kendis
Chris Evans er blevet kåret til den mest sexede mand i verden.
Chris Evans er blevet kåret til den mest sexede mand i verden.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der er mange af vælge mellem rundt omkring i verden, men når det kommer til at være sexet, så slår Chris Evans altså dem alle.

I hvert fald er den 41-årige filmstjerne netop blev kåret som dette års mest sexede mand i verden af People Magazine.

Og han er ikke kun selv stolt af den fine titel - også hans mor vil juble, fortæller han til det amerikanske medie.

- Min mor bliver så glad. Hun er stolt af alt, jeg laver, men det her er virkelig noget, hun kan prale med.

Med titlen som verdens mest sexede mand går Chris Evans i fodsporene på andre lækre mænd såsom Michael B. Jordan, George Clooney, Brad Pitt og sidste års vinder, Paul Rudd.

Og Chris Evans har da ret i, at hans mor, Lisa, er meget stolt.

I hvert fald udtaler hun følgende til People Magazine:

- Jeg er slet ikke overrasket. Hele vores familie vil være helt ved siden af dem selv over det.

Chris Evans er selv mere ydmyg over titlen og siger til mediets journalist, at det er en smule akavet at blive interviewet omkring det.

- Det føles som en underlig form for ydmygt praleri, men hvis du fortalte en yngre mig, at jeg ville have denne ære, så ville han være helt oppe og køre over det.

Chris Evans er bedst kendt for sin rolle som Captain America i Marvel-universet.

Han været skuespiller i over to årtier og startede sin karriere i romantiske komedier såsom "Not Another Teen Movie".

Men han er godt klar over, at hans venner fremover mest vil pointere hans ny titel som verdens mest sexede mand.

- Det her vil bare få dem til at mobbe mig. Jeg er klar til at blive ydmyget, siger han til People Magazine.

Sponsoreret indhold