Chris Pratt hylder Katherine Schwarzenegger og giver første glimt af datter
Siden Chris Pratt og Katherine Schwarzenegger blev forældre til deres lille datter Lyla for fire måneder siden, er det ikke meget nogen har set til den lille ny.
Men i forbindelse med den nu 31-årige Katherine Schwarzeneggers fødselsdag kunne den 41-årige skuespiller alligevel ikke dy sig.
Som en hyldest til konen delte han nemlig en fin lille collage på sin Instagram-profil – og på et af billederne står en glad Katherine med sin førstefødte i armene.
- Stort tillykke med fødselsdagen! Du har givet mig så meget lys i mit liv. Jeg er så glad for, at jeg er herhjemme sammen med dig og Lyla, starter han teksten til opslaget.
- Du er en fantastisk mor, en fantastisk stedmor, en fantastisk kone, datter, søster og ven. Verden er et bedre sted med dig. Jeg er virkelig en heldig mand. Tak for al din kærlighed, støtte og partnerskab. Jeg elsker dig, slutter han den fine hyldest.
Til det fine billede er det da heller ikke kun fans eller venner, der har erklæret kærlighed til den fine tekst. Også hovedpersonen selv kunne ikke dy sig.
- Awww jeg elsker dig, skriver Schwarzenegger til manden.
”Jurrasic World”-skuespilleren og podcasteren blev gift i 2019, efter at de havde dannet par siden 2018.
Chris Pratt har i forvejen sønnen Jack på otte, som han fik sammen med sin ekskone Anna Faris.