Kendte31. marts 2022

Chris Rock bryder tavsheden: - Jeg bearbejder det stadig

Komikeren Chris Rock har for første gang sat ord på den lussing, han fik af Will Smith til Oscaruddelingen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Lad mig lige være helt tude-agtig.

Sådan lyder de første ord fra Chris Rock om den lussing, han fik slynget i ansigtet for rullende kameraer af Will Smith til Oscar-uddelingen søndag.

Ordene kommer natten til torsdag dansk tid under komikerens stand-up-show i Boston.

Det skriver CNN, som desuden beretter, at Chris Rock havde tårer i øjnene, da han satte ord på episoden.

Til sit show brød komikeren godt nok tavsheden omkring den famøse lussing, men det var ikke meget, han havde at sige.

Endnu i hvert fald.

- Jeg har ikke en masse lort at sige om det, så hvis det er det, I er her for, skal I vide, at det her show er skrevet inden weekenden, lød det fra komikeren, som fortsatte:

- Jeg bearbejder stadig, hvad der er skete, så på et tidspunkt vil jeg tale om det. Det bliver seriøst. Det bliver sjovt, men lige nu vil jeg bare fortælle nogle vittigheder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220328-234816-7-2240x1520ma.jpg

Foto: Ritzau Scanpix

Det var netop en vittighed, som gjorde, at Chris Rock blev smækket en ordentlig én af Will Smith.

Komikeren lavede sjov med skuespillerens kone, Jada Smith, som lider af alopecia, også kaldet pletskaldethed.

Det fik Will Smith til at blive så rasende, at han stormede på scenen, hvorefter han råbte og skreg, at Chris Rock ikke skulle nævne hans kones navn igen.

PUBLIKUM RÅBTE EFTER WILL SMITH

Ifølge Daily Mail skete det to gange under Chris Rocks stand-up-show, at et par personer blandt publikum råbte: "Will Smith".

Ifølge mediet fik det dog blot resten af salen til af buhe højlydt.

På et enkelt tidspunkt under showet blev en person slæbt ud af sikkerhedsvagter, fordi han forstyrrede.

Will Smith har undskyldt sit voldelig overfald for åben skærm, men Oscar-akademiet har alligevel startet en disciplinærsag, hvilket betyder, at skuespilleren risikerer at blive straffet.

Om han eventuelt kan miste den Oscar, han vandt efter lussingen, er endnu uvist.

Sponsoreret indhold