Kendte14. juni 2021

Chrissy Teigen bryder tavsheden: - Jeg skammer mig virkelig

I ugevis har der været stille fra den forhenværende model, men nu er hun klar med en kæmpe undskyldning
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det har bestemt ikke været nemt at hedde Chrissy Teigen i løbet af de seneste par uger.

Kendiskonen og kogebogsforfatteren har nemlig måtte se sin offentlige persona gå op i flammer, da det kom frem, at den 35-årige John Legend-hustru blandt andet havde stået for solid cybermobning af barnebruden Courtney Stodden.

Resultatet var, at den forhenværende model måtte vinke farvel til de lukrative forretningsaftaler, hun i årevis har haft med amerikanske stormagasiner, der har solgt hendes køkkengrej og kogebog, "Cravings by Chrissy Teigen".

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Det har utvivlsomt gjort ondt på pengepungen, og nu er Chrissy så tilbage med en enorm undskyldning, som hun mandag aften har valgt at dele på sin Instagram-profil.

Den tidligere "Lip Sync Battle"-vært indrømmer i sit undskyldningsbrev, at hun er gået over grænsen og har opført sig utilgiveligt over for flere personer.

- Jeg ved, at jeg har været stille, og Gud ved, at I ikke vil høre om mig, men jeg vil have jer til at vide, at jeg har siddet i et hul af fortjent global afstraffelse, begynder hun sin undskyldning.

- Som I ved, dukkede en bunke af mine gamle forfærdelige (forfærdelige, forfærdelige) tweets op igen. Jeg skammer mig virkelig over dem. Når jeg læser dem og forstår den smerte, de har forårsaget, er jeg nødt til at stoppe og spørge mig selv: 'Hvordan kunne jeg have gjort det?', skriver hun.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega281750_033.jpg
 Foto: MEGA

Chrissy promoverer sin anden kogebog "Hungry for More" i 2018. På Instagram har Chrissys følgere i årevis kunne følge hende i køkkenet, hvor hun laver masser af mad. (Foto: MEGA)

- Jeg har undskyldt offentligt til én person, men der er andre - og mere end blot et par stykker - som jeg har brug for for at sige, at jeg er ked af det til. Jeg er i gang med at få fat på de mennesker, jeg har fornærmet.

I maj måned kom det frem, at Chrissy Teigen havde bedt modellen Courtney Stodden om at tage sig en såkaldt "dirt nap", der er slang for at dø, og at hun desuden havde sendt flere private beskeder til den blonde brystbombe, der skrev: "Jeg glæder mig så meget til, du dør".

Chrissy Teigen er mor til datteren Luna og sønnen Miles. Sidste år mistede hun og ægtefællen John Legend på tragisk vis deres ufødte søn, Jack.

Sponsoreret indhold