Kendte14. august 2020

Chrissy Teigen og John Legend venter deres tredje barn

Der er glade nyheder fra det celebre par
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis man skal afsløre en graviditet i stjerneland, så gør man det tilsyneladende bedst i en musikvideo.

Så det var naturligvis også, hvad Chrissy Teigen og John Legend netop gjorde torsdag aften dansk tid, da der var premiere på sidstnævntes nyeste single "Wild".

Det skriver blandt andre TMZ.

I videoen smed de bomben: De skal være forældre for tredje gang.

Parret, der blev gift i 2013, har allerede fireårige Luna og toårige Miles. Og nu skal der altså før eller siden være plads til én til i familiens kæmpestore hjem i Beverly Hills.

I slutningen af videoen, som desværre på grund af stridigheder mellem Youtube og Koda ikke kan ses inden for de danske grænser i øjeblikket, ses ægteparret gennem næsten 7 år holde om hinanden.

På Chrissys mave anes en smul lille struttende bule.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega620156_001.jpg
 Foto: MEGA

Ingen syvårskrise her: Leged og Teigen holder familiefanen højt (Foto: Mega)

Det er ikke første gang, Teigen medvirker i sin mands muskvideoer. Op til deres bryllup ugav Legend sangen "All of Me", som er skrevet til hans på det tidspunkt forlovede Chrissy.

Videoen er skudt i Italien og inkluderer sågar parrets egne optagelser fra vielsen ved Comosøen.

https://imgix.seoghoer.dk/mega692659_024.jpg
 Foto: MEGA

Chrissy Teigen blev spottet på gaden i Hollywood den 4. august (Foto: Mega)

Tidligere i år besluttede den nu gravide model og musikerhustru at få fjernet sine 14 år gamle implantater i brysterne.

Tilgengæld indrømmede hun, at hun godt kunne finde på at få et brystløft i stedet.

Men den plan er nok røget i vasken nu, eftersom der er endnu et lille medlem på vej til deres i forvejen bedårende børneflok.

Dengang havde hun nemlig nogle betænkeligheder ved atter at lægge sig under kniven:

- Jeg tror, man skal skifte implantater ud hvert tiende år. Men når du får børn, så tænker du over risikoen ved operationer, og jeg tænker: "Det er ikke den måde, jeg vil dø på, under en brystoperation, sagde hun til magasinet Glamour.

Sponsoreret indhold