Christian Degn er blevet husejer: Vi er så heldige

LÆS OGSÅ: Christian Degn åbner op: Jeg var bange for aldrig at blive far
– Det er et virkelig godt hus, og vi er så heldige, lyder det fra en glad Christian Degn.
Det gav en masse henvendelser. Og det er det, der har ført til, at de snart kan kalde sig husejere til en 250 kvm stor patriciervilla til 6,5 millioner kroner.
– Facebook og Instagram fixer mit liv, det var også der jeg fandt Trine, kommer det med et grin fra Christian.
De nuværende ejere kontaktede Christian og Trine, og det var kærlighed ved første blik.
– Da vi så det hus på google Streetview, var vi tæt på at råbe, for shit hvor er det fedt, siger Christian.

Renovering på vej
Huset var lige hvad, de drømte om, og da familien kom indenfor blev begejstringen ikke mindre. 1. juli får de nøglerne, og efter en gulvslibning er de klar til at pakke deres flyttekasser ud.
– Vi flytter ind en god uge inde i juli. Vi er meget i tvivl, om vi skal skifte tag og vinduer nu, eller om vi skal vente. Og så er køkkenet meget gammelt, jeg tror, det er ældre end mig, så det skal skiftes nu, siger den glade husejer.
Parret bor allerede nu i en midlertidig bolig i Randers, og de nyder at være tæt på familien og naturen.
– Vi har det rigtig godt her, der er selvfølgelig nogle venner, som vi savner og der er flere kulturelle ting i København, men der er mere natur her i Randers, siger Christian der lige nu er i gang med optagelserne til en ny sæson ”Nybyggerne”, mens Trine har fået arbejde hos Visit Aarhus.