Christian Eriksen tilbage i Inter: Det skal han nu
Onsdag kom Christian Eriksens italiensk klub, Inter, med en klar udmelding om, hvad den verdensberømte fodboldspiller skal nu.
Og planen indebærer indtil videre ikke spilletid til danskeren, efter han faldt sammen efter et hjerteanfald under en EM-kamp i Parken i København.
Artiklen fortsætter under videoen...
Omfattende program
I stedet skal han fortsat deltage i et særligt og omfattende rehabiliteringsprogram, som danske læger i København gennemfører i tæt samarbejde med Eriksen og lægerne i Inter.
"Han mødtes i morges med klubbens chefer, træneren, spillerne og alle ansatte," lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.
"Eriksen har det godt og er i fremragende fysisk og psykisk tilstand."
Christian Eriksen er i rigtig god form, lyder meldingen fra hans klub. Foto: Inter