Kendte24. marts 2021

Christian Kjær i fantastisk handel: Scorede 143 mio. på paradis-ø

Christian Kjær fortryder ikke ligefrem sin investering i caribisk ø, men han blev løbet om hjørner med af nu afdøde Jeffrey Epstein i handlen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kjaer_4.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Det er vist ganske sikkert, at Christian Kjær ikke kun har nydt at tilbringe tid på sin private ø i Caribien sammen med prins Henrik og sine familier. Han har nemlig også scoret kassen på ejerskabet.

For 39 år siden var han så smart, at han lagde otte millioner kroner på bordet for at købe den idylliske ø i de varme farvande. Og det skulle vise sig at være en ganske fornuftig investering.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_2_3.jpg
 (Foto: Aller Media)

Den caribiske varme er i dag skiftet ud med koldere himmelstrøg i Schweiz. (Foto: Aller Media)

Da han solgte øen igen i 2016, var prisen røget op på hele 151 millioner kroner. En gedigen fortjeneste på 143 millioner kroner, som Christian kunne stikke i lommen og tage med til Schweiz, hvor han nu nyder livet, efter at han smækkede med døren til Danmark på grund af myndighedernes behandling af ham, efter at han angiveligt kørte ind i en official ved et cykelløb.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_4_1.jpg
 (Foto: Aller Media)

Sønnen Alexander har også været fast gæst på øen. (Foto: Aller Media)

Snydt af Jeffrey Epstein

Selv om pengene er rare, sidder Christian Kjær dog med en bitter smag i munden, for han blev snydt ved handlen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_6_2.jpg
 (Foto: MEGA)

I mere end 10 år forsøgte den pædofilianklagede Jeffrey Epstein at købe øen, men Kjær ville ikke sælge til ham. Til sidst snød Epstein alligevel den danske rigmand. (Foto: MEGA)

I 10 år havde den nu afdøde og pædofilidømte Jeffrey Epstein forsøgt at købe Christians ø, Great St. James, fordi Epstein kun rådede over naboøen, Little St. James. Men den tidligere kammerherre nægtede at sælge til Epstein, fordi Christian og hans kone, Susan, begge havde hørt, at han behandlede de ansatte dårligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_7_1.jpg
 (Foto: Bente Lindegaard)

Christian Kjærs ø, der blev solgt til en sultan. Det fik den tidligere kammerherre i hvert fald at vide. I stedet var det nu afdøde pædofilianklagede Jeffrey Epstein, der stod bag købet. (Foto: Bente Lindegaard)

Et møde mellem Epstein på den ene side og Susan og Christian på den anden endte med et nej til at sælge, men et par år senere snød Epstein den danske rigmand. Pludselig fik Christian Kjær nemlig et tilbud fra en sultan fra Dubai, der lagde et bud på øen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_1_3.jpg
 (Foto: Aller Media)

Parrets tid er færdig på øen, efter at den er blevet solgt og ikke længere er i familiens besiddelse. (Foto: Aller Media)

– Vores advokat sendte et brev, hvor han skrev, at salget ikke ville gå igennem, hvis Epstein stod bag købet. Advokaten svarede, at det gjorde han absolut ikke. Men de lokale fortalte, at i det øjeblik, vi havde skrevet under, så stod Epstein og overtog det hele, har Susan Astani tidligere fortalt om handlen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_3_2.jpg
 (Foto: Aller Media)

Prins Henrik var med, da Christian og Susan blev gift på Christians private ø i 2014. (Foto: Aller Media)

Først ved sin anholdelse i juli 2019 indrømmede Epstein, at det var ham, der havde købt Christian Kjærs ø.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kjaer_8_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Christian opholdt sig ofte på øen med ekskonen Janni Spies. (Foto: Ritzau Scanpix)

Prins Henrik har flere gange været gæst på øen, ligesom det var Christian og Janni Spies’ tilholdssted, da de var gift. Det var også her, han i al hemmelighed sagde ja til Susan Astani ved et romantisk bryllup på øen.

Sponsoreret indhold