Christiane afslører: Sådan er forholdet til L.O.C. i dag
LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller afslører svær kamp: Forsøgte at blive gravid med L.O.C. i fire år
Efter en tid med svære tab og sygdom i familien smiler lykken nu til 41-årige Christiane Schaumburg-Müller Åxman og gemalen Daniel Åxman: Til december melder deres første fælles barn nemlig sin ankomst.
At familien er i højsædet for den tidligere "Vild med dans"-vært lægger hun ikke skjul på i et stort anlagt interview i denne måneds udgave af magasinet Elle.
Her kommer den vordende mor til to ind på, hvor vigtigt det er for hende, at hun og hendes nærmeste skal trives i at være i en sammenbragt familie.
– Det vigtigste for mig er, at mit barn kan vokse op i en stabil og tryg familie både hos Liam (L.O.C., red.) og her. Det er det, man ønsker som forælder, og man ønsker også, at det skal gå godt for ens tidligere partner, i stedet for at de vælter rundt i 15 forliste forhold. Man ønsker, at det skal lykkes, så der begge steder er stabilitet, kærlighed og et trygt hjem, siger hun om samarbejdet med eksmanden, med hvem hun har den syv-årige søn Constantin med.
Har fået flere søskende
Noget tyder da også på, at L.O.C. bestemt ikke "vælter rundt i 15 forliste forhold". Rapperen, der er yderst privat, har siden bruddet med Christiane fået hele to nye børn med en for offentligheden ukendt ny partner.
– Når man får et barn anden og tredje gang, bliver det i højere grad et spørgsmål om at få flokken til at fungere. Der er knap så meget tid til at sidde og kigge hinanden intensivt i øjnene, men det går, som det skal, fortalte L.O.C. til Ritzau tilbage i juli.