Kendte3. juli 2023

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman er i gigantisk minus

Underskuddet er vokset, og det er dårligt nyt for den tidligere ”Vild med Dans”-prinsesse
Parret har tre sammenbragte børn.
Parret har tre sammenbragte børn.
 Foto: Mikael Rieck

I 2021 var der et underskud på 369.161.

Og i 2022 lød tallet på 512.046.

Det går med andre ord den forkerte vej for Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans virksomhed CHRICHRI ApS, som hun oprettede tilbage i 2014 – dengang hun var sammen med rapperen L.O.C.

De røde tal står i det seneste, dugfriske regnskab fra virksomheden i CVR-registret.

Virksomheden driver hjemmesiden chrichri.dk, og på den kan du blive en helt del klogere på en masse emner.

Eksempelvis klogere på hvordan man kommer af med hårtab, hvordan man bedst plejer sin hud, og hvilket udstyr der er det bedste for dig og din baby.

Alle rådene er dog skrevet af virksomheder, der alle tjener penge på at købe de førnævnte produkter, og artiklerne er stemplet med ordet "reklame".

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman blev gift med milliardæren Daniel Åxman i marts i år, og hun blev især kendt i Danmark for at have været vært på ”Vild med Dans” i en årrække.

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman er 41 år gammel.
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman er 41 år gammel.
 Foto: Jannick Boerlum

Sponsoreret indhold