Christiane Schaumburg-Müller slår fast: – Det er IKKE et hastebryllup
På sin Instagram-profil har tv-darlingen længe taget sine mere end 358.000 følgere med på rejsen i bryllupsplanlægningen - men hvis nogle tror, at det hele skal planlægges i al hast, tager man fejl.
Det slår Christiane Schaumburg-Müller i den grad fast:
– Hvorfor så kort tid til planlægningen af brylluppet? Først og fremmest – det er IKKE et hastebryllup. Vi har snakket bryllupsscenarier nonstop, siden vi blev forlovet, lyder teksten i begyndelsen af en Instagram-story
Parret blev forlovet sidste år, men det er alligevel først for få uger siden, at den praktiske del omkring den borgerlige vielse kom på plads:
– Vi satte datoen, og det skulle bare være ungerne og os. MEN så begyndte det hele at udvikle sig, haha … Som tingene jo gør, og det blev lidt mere omfattende. Og netop det fandt vi frem til for cirka seks uger siden, lydet det videre.
Christiane har tidligere fortalt til SE og HØR, at parret har planlagt et intimt rådhusbryllup med familien og de nærmeste venner til stede. Hun vil dog ikke afsløre, hvor vielsen mere præcist kommer til at finde sted.
Men der bliver i hvert fald ikke sparet på noget bryllupsmæssigt.