Christiane Schaumburg-Müllers minus-mand
For de fleste er Daniel Åxmans edderkoppespind af selskaber i Danmark og udlandet uigennemskueligt.
Men den 44-årige forretningsmand og ægtemand til 42-årige Christiane Schaumburg-Müller Aaxman – ja, parret staver efternavnet forskelligt; med henholdsvis bolle-å og dobbelt-a – kan ikke løbe fra, at pengene vælter ud af hans danske selskab Aaxman Holding ApS.
Ifølge 2023-regnskabet er selskabskapitalen i Aaxman Holding tabt og selskabet overlever kun, fordi Daniel Åxman hjælper med kunstig åndedræt i form af penge fra egen lomme.
Royale relationer
I 2023 sluttede året med et underskud på 796.000 kroner.
I 2022 var underskuddet på 3,3 millioner kroner, mens der i 2021 var underskud på 558.000 kroner og i 2020 var der minsandten et minus på 15.000 kroner i holdingselskabet.
Med udgangen af 2023 var egenkapitalen negativ; et minus på 3.689.486 skæmmer formue-regnskabet.
Daniel Åxman ejer via holdingselskabet et hav af selskaber sammen med svenskeren Martin Söderström, der er gift med Charlotte, som er veninde med den svenske kronprinsesse Victoria og arving til modekoncernen H&M.
Fine forbindelser – men endnu har vi til gode at se, at Daniel Åxman kan lave overskud i sit holdingselskab.