Christiane styrter på snescooter: Blåt øje
Der har været fart over feltet for Christiane Schaumburg-Müller - og mere end udover det sædvanlige på det seneste.
Den fratrådte "Vild med dans"-vært har haft en fantastisk måned op til sin 40-års fødselsdag, og fejringen kulminerede med et brag af en forlænget weekend, da hun og kæresten, Daniel Åxman, tog 10 venner med til Lapland med privatfly.
Her fik Christiane Schaumburg-Müller krydset en masse ting af sin bucket list, en hun pådrog sig desværre også et blåt øje.
Én på opleveren
Udover smukt nordlys, slædehundetur og lækre middage oplevede hele banden også spændingen i at køre gennem det hvide landskab på snescooter, og her gik det desværre galt for Christiane Schaumburg-Müller.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fredag til søndag blev Christiane fejret i stor stil i det finske. Foto: Gregers Overvad
- Jeg kom til at dreje til venstre, mens jeg trykkede på speederen, og det var det, man IKKE måtte gøre, forklarer tv-darlingen på sin Instagram-profil.
Det resulterede i et styrt, som indkasserede hende et blåt øje og en semipermanent øjenskygge.