Kendte25. april 2022

Christianes nye liv: Slut med rejser

Når terminen nærmer sig, må ChriChri-grundlægger Christiane Schaumburg-Müller ikke længere flyve på ferie
Af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Christiane Schaumburg-Müller afslørede forleden, at hun er gravid med sit og sin kommende mand, Daniel Åxmans første fælles barn.

Det gjorde hun med et billede af en ørken i Dubai, hvor hun holdt påskeferie. Nogle måneder tidligere, var hun og den sammenbragte familie på fem en tur i Den Dominikanske Republik, hvor de nød vinterferien i ly for kulde og sne.

Endnu før – nærmere betegnet i januar – fyldte Christiane 40, og den overdådige fødselsdagstur gik til Lapland sammen med et par håndfulde af de nærmeste venner, hvor den tidligere ”Vild med dans”-vært blev fejret for fulde gardiner.

2022 har med andre ord budt på masser af rejser i årets første fire måneder.

Og der er sikkert ikke udsigt til at skrue ned for rejseaktiviteten endnu, men når sommeren går på hæld, og den vordende mor nærmer sig terminsdatoen, så er det altså slut med at rejse på ferie – i hvert fald med fly.

For ifølge de fleste flyselskabers regler må du ikke rejse efter 36. graviditetsuge – i hvert fald ikke på ture, der overstiger fire timer. Frem til uge 38 kan du, hvis du har en lægeerklæring på, at du er frisk og rask, godt få lov at rejse til fire timer væk – hvilket lige passer med en tur til Christianes elskede Paris. Men så skal hun også bære støttestrømper for at forebygge blodpropper …

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200827_gko7652.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Når terminen nærmer sig, er det slut med flyveture for den rejselystne Christiane Schaumburg-Müller (Foto: Gregers Overvad)

Fælles lillebror eller -søster

Det bliver som tidligere nævnt Christianes og Daniels første fælles barn. Daniel har i forvejen to børn fra et tidligere forhold, mens Christiane som bekendt har sønnen Constantin med eksmanden L.O.C. med det borgerlige navn Liam O’Connor.

Om det er en dreng eller pige, har parret endnu ikke afsløret, men Christianes eget onlinemagasin har afsløret, at alt mulig-kvinden har været hårdt plaget af kvalme og opkastninger.

Den lille ny kan se frem til en opvækst i det mondæne Gentofte nord for København. Her købte parret en 528 kvadratmeter stor villa med ti værelser – altså er der ekstremt god plads til at huse den voksende familie, ligesom de 1600 kvadratmeter grund indbyder til vejrmøller og fodboldkampe.

Det betalte de 31,5 millioner kroner for. Så man kan vist roligt sige, at den lille ny ikke kommer til at mangle noget.

Sponsoreret indhold