Kendte22. april 2021

Christopher afslører sødt kælenavn til datteren Noelle

I februar blev den albumaktuelle popstjerne far for første gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om den stensikkert står på ren babylykke hjemme hos krøltoppen Christopher Nissen, 29, og hustruen Cecilie Haugaard, 30, så er det muligvis også en smule hårdt med en nyfødt i hjemmet.

Parrets lille datter, Noelle, sørger i hvert fald umiddelbart for, at hendes forældre ikke får deres skønhedssøvn.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher_og_cille.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Foto: Dan Mariegaard

Det fortæller Christopher, da han besøger tv-vært Anders Breinholt i TV 2-hittet ”Natholdet”:

- Det går godt. Hun sover ikke så meget, men hun er begyndt at smile nu, lyder det fra Christopher, der samtidig afslører, hvilken kælenavn han og modelhustruen har givet deres lille datter:

- Nuller, kalder vi hende, fortæller han ”Natholdet”-værten, som stemmer i med flere bud på kælenavne som Nuller Nissen og Nullerpigen.

Christopher og Cecilie Haugaard mødte hinanden tilbage i 2014, og i 2018 faldt han på knæ for sin model.

Parret blev gift i 2019 – og i februar i år blev kunne de byde deres lille guldklump, datteren Noelle, velkommen i familien.

Selv om den populære popsanger har travlt med at være far og muligvis ikke får de store mængder søvn, kan fans alligevel glæde sig til snart at se Christopher på scenen.

Det har dog intet at gøre med hans nye album ”My Blood” – i stedet er det som vært på dette års Zulu Awards:

- Det her bliver en af de vilde!! Jeg skal være vært til Zulu Awards 2021. Jeg glæder mig ustyrligt meget og tør godt love, at det bliver et brag af en fest i KB-hallen, lød det fra Christopher i et opslag på Instagram, da han afslørede den gode nyhed.

Sponsoreret indhold