Christopher har planer om en kæmpe familie: Vi skal til at i sving
Selv om man er en stor musikstjerne, kan man godt drømme om hus, have og en stor familie.
Og det er sådan set lige, hvad den blonde popmager Christopher gør.
Det fortalte han på den røde løber ved “The Voice 2022” til SE og HØR, da der blev spurgt ind til familiesituationen.
Har i planer om familieforøgelse?
– Ikke store planer, men det kommer på et tidspunkt. Vi har planer om at lave en stor familie, så vi skal til at i sving, sagde Christopher, der ikke var bleg for at beskrive, hvad “stor” dækker over.
– En fem-seks stykker, lød det konstaterende før tallet blev øget til både syv og otte.
Og noget kunne tyde på, at der snart kan komme handling bag de ord.
Musikeren og hans kone, Cecillie Haugaard, satte for nylig deres rækkehus på Holmen til salg.
Sidst parret var aktive på boligmarkedet betød det netop familieforøgelse.
Huset på Holmen købte de i februar sidste år, og samme måned fødte Cecillie datteren Noelle.
De 146 kvadratmeter skal gerne udskiftes med noget større, hvis det står til Christopher.
– Jeg ved ikke, hvad vi skal have, men noget mere have, og noget mere plads.
– Jeg er åben over for det hele, men det virker som det rigtige tidspunkt at gøre det på.
Vil man have fingrene i det lækre rækkehus på Holmen, skal man have den store pung op af lommen. Parret kræver hele 21 millioner kroner for huset, som de købte for 17,4 millioner kroner.