Kendte17. april 2024

Christopher Læssø afslører: Er blevet far

Den danske skuespiller blev mandag far til en lille pige, afslører han på sociale medier
Premiere på " Lægen " Folketeatret
Christopher Læssø og Laura Becker er blevet forældre til en lille pige.
 Foto: Mikael Rieck

Der er jubel og babylykke hjemme hos skuespilleren Christopher Læssø og kæresten Laura Becker.

I begyndelsen af ugen blev han far til en lille pige.

Det afslører han på sin Instagram-profil.

Her deler han fire billeder af det nye familiemedlem fra hospitalet, samt hvad man må formode er fødselsdatoen.

– 15.4-2024, lyder den korte tekst, der er efterfulgt af et hjerte.

Den nyfødte baby får hele to større søskende at lege med, når den tid en dag kommer.

Christopher Læssø har datteren Olivia fra et tidligere forhold, mens Laura Becker har søn.

Det er lidt over et år siden, at skuespillerne første gang viste sin kæreste frem for offentligheden.

Dengang lød beskeden, at de havde været sammen i et lille års tid. Dog gik kendskabet til hinanden meget længere tid tilbage.

– Det er en gammel veninde, faktisk. Vi har kendt hinanden i 12 år, fortalte Christopher Læssø SE og HØR dengang.

Sponsoreret indhold