Kendte14. august 2019

Christopher Læssø skal være med i "Vild med dans"

Det sidste navn er på plads til årets "Vild med dans"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christopher-laessoe-0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Christopher Læssø fuldender årets "Vild med dans"-hold.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Jeg er super glad for det. Men det er sådan en opgave, men lige tygger en ekstra gang på, inden man siger ja. Jeg har hørt fra mine kollegaer, der har været med, at det ekstremt hårdt, siger Christopher Læssø til avisen.

Han har blandt andet snakket med den tidligere "Vild med dans"-deltager Iben Hjejle, inden han valgte at sige ja til programmet.

- Hun sagde, at jeg ikke måtte sige nej, hvis jeg blev spurgt, for det er en fed måde at blive udfordret på. Og det er jeg ikke for fin til. Jeg siger aldrig nej til en udfordring, siger han til Ekstra Bladet.

Med Christopher Læssø på listen, er holdet til årets "Vild med dans" komplet.

Holdet i år består af Mikkel Kessler, Michael Maze, Christel Pixi, Coco O., Jakob Fauerby, Oscar Bjerrehuus, Umut Sakarya, Birgit Aaby, Neel Rønholt, Marie Bach Hansen, Anne Dorte Michelsen.

Hvem de hver især skal danse med er endnu ikke blevet offentliggjort.

Hvem er den fjerde dommer?

Tidligere i år kom det frem, at der kommer til at være udskiftning ved dommerbordet i årets "Vild med dans".

Britt Bendixen kan nemlig ikke være med, da hun netop har fået foretaget en bypass-operation.

TV2 har endnu ikke meldt ud, hvem der skal overtage pladsen ved dommerbordet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20170922_tsl_vmd_uge_3_0061.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

Britt Bendixen kommer ikke til at være med ved dommerbordet i år. (Foto: Thomas Laursen)

Hvornår den nye sæson af "Vild med dans" får premiere, har TV2 heller ikke meldt ud endnu.

Sponsoreret indhold