Christopher sætter ord på "luderbar-skandale": - Jeg fuckede op
LÆS OGSÅ: Torben Chris raser over Christopher-kritik: - Det er en fucking sang!
Christopher havnede i en shitstorm tilbage i 2021, efter han i forbindelse med en landskamp sang "vi skal på luderbar, tra la la la la" i en propfyldt metro i Amsterdam.
Nu sætter den 32-årige popstjerne ganske få ord på skandalen i et nyligt og stort interview med Euroman.
- I fucked up, men så var det heller ikke værre, lyder ordene fra Christopher til mediet.
Christophers luderbar-sang fra juni 2021 blev optaget på video og skabte efterfølgende stor debat på de sociale medier.
Men det var ikke alle, der mente, at det var et problem, at den danske popstjerne brugte betegnelsen "luderbar".
Christopher fik blandt andet opbakning fra komiker Torben Chris.
-Jamen for helvede. Problemet er jo ikke Christopher, problemet er jo med de folk, der tror, at kendte hele tiden skal bevæge sig på en utrolig smal sti af politisk korrekthed. En sti disse folk vel at mærke helt uopfordret har anlagt gennem vores ellers dejlige samfund, skrev Torben Chris på Facebook.
Christopher har også for nylig i et interview med Euroman afsløret, at han har et privat og nært venskab til kong Frederik.
- Jeg er blevet inviteret til at være padelpartner med kongen, fortæller musikeren blandt andet til mediet.
Christopher giver ham også "et klap i røven, når han laver en fejl", fortæller popstjernen videre i det store interview.