Cilia og Martin før "Vild med dans": Åbner med kæmpe overraskelse
LÆS OGSÅ: HER ER FAVORITTEN TIL AT VINDE "VILD MED DANS"
Aftenens premiere på "Vild med dans" får en ganske spektakulær åbning.
Det afslører det debuterende værtspar Cilia Trappaud og Martin Johannes Larsen over for SE og HØR.
- Vi har arbejdet på et lille åbningsnummer, og Martin har fået et lynkursus og været lidt i deltagernes sko for en gang skyld, siger Cilia og fortsætter:
- Når man danser sammen, lærer man hinanden at kende ret godt og får et godt makkerskab.
Cilia er selv professionel danser og har stået på scenen med verdensstjerner som 50 Cent og Beyonce.
Så det er rutinerede hænder, Martin er kommet i op til premieren.
- Jeg havde en fornemmelse af, at det gik rigtig godt med dansen, og så var der en dag, hvor vi dansede for anden eller tredje gang, hvor Cilia gav mig noget kritik, og så blev jeg bare meget bedre, fortæller den fynske latterspreder.
"Vild med dans" sæson 21 får premiere i aften klokken 20.00 på TV2.