
Cilia Trappaud er ny "Vild med dans"-vært: Sådan reagerede Hans Philip
LÆS OGSÅ: TV 2 afslører: Cilia Trappaud skal være vært på "Vild med dans"
Det er ikke kun Cilia Trappaud, der glæder sig over at skulle være vært på "Vild med dans".
Hendes mand Hans Philip, der er den ene halvdel af duoen Ukendt Kunstner, er nemlig også begejstret for, at hun skal styre slagets gang i TV 2-succesen.
Det fortalte hun, da SE og HØR fredag mødte den nye "Vild med dans"-vært.
– Han har sagt, at han glæder sig til, at hele Danmark får lov til at lære mig at kende, fortæller hun.
Cilia Trappaud er splinterny i værtsrollen, men hun er langt fra ny på et dansegulv.
Siden 2018 har den 31-årige "Vild med dans"-vært nemlig boet i Los Angeles, hvor hun har arbejdet som professionel danser for store stjerner som blandt andre Beyonce, Coldplay og Usher.

Og også her har Ukendt Kunstner-frontmanden, Hans Phillip, været en stor støtte.
– Han støtter mig i alt, hvad jeg gør, og de drømme, jeg har. Han har jo også støttet mig i alt mit dansearbejde i USA.
– Han har været vildt glad på mine vegne, fortæller hun.
Du kan se hele interviewet med de to nye "Vild med dans"-værter i videoen øverst i artiklen.