Kendte22. januar 2025

Claes Antonsen afslører: Skal spille med Thomas Helmig

Trommeslageren fra The Antonelli Orchestra kommer atter til at sidde bag trommerne, når hans ven Thomas Helmig skal spille koncerter i 2026
Claes Antonsen kommer tilbage. Det afslører han selv på Instagram.
Claes Antonsen kommer tilbage. Det afslører han selv på Instagram.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: "Ude" af The Antonelli Orchestra: Men Claes Antonsen ejer stadig bandet

Claes Antonsen kommer tilbage bag trommerne.

Det afslører han på Instagram, hvor han skriver, han skal spille med sin gamle ven Thomas Helmig.

Her skriver Antonsen blandt andet følgende:

"aaaahhhh! Endelig noget sjovt. Det her glæder jeg mig til."

"Der er nu kun få dage til, vi løfter lidt af sløret for, hvilke koncerter Helmig spiller i 2026."

Det er ikke første gang, han skal spille med Helmig. De to går nemlig lang tid tilbage.

De har kendt hinanden, siden de var unge, og de har spillet musik sammen i fire årtier.

Helt underligt er det heller ikke, at Claes Antonsen skal med på Helmigs turné. For Antonsen er trommeslageren på Helmigs seneste album "Sortedam".

Spillejobsne har dog været små den seneste tid for trommeslageren. Claes Antonsen var nemlig sammen med Martin Brygmann en af de to mænd, der stod for skud i DR-serien "Sexisme i musikbranchen".

Her kom det frem, at Claes Antonsen var en lummer fyr, der godt kunne lide at kommentere på artisternes numser, mens de øvede under programmet "Toppen af poppen".

Her sagde han angiveligt følgende til sanger Mathilde Falch:

- Årghh, hvor er din røv lækker.

Siden dokumentaren har Claes Antonsen haft det svært. Han er blevet smidt ud af sit eget band, som han dog stadig ejer, og bandet, som han var kapelmester for, mistede sit prestigefyldte job som husband i "Vild med dans" og "Toppen af poppen".

Sponsoreret indhold