Kendte17. april 2020

Claes Bang får ny international rolle på trods af coronavirus

Coronapandemien har ikke sat en stopper for Claes Bangs internationale karriere. Han har nemlig landet sig en rolle i ny serie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/claes-bang.png
 Foto: MEGA

Adskillige både danske og internationale film- og serieproduktioner er blevet sat på pause eller lagt direkte i graven som en konsekvens af coronapandemien.

Det er nemlig blevet en umulig opgave at få lov til at indspille, når man ikke må være mange mennesker samlet ét sted. Der er dog en producer, der har fundet en smart løsning på det problem.

Britiske Maggie Monteith har formået at samlet en række skuespillere - herunder danske Claes Bang -, der skal medvirke i den kommende serie "The Agoraphobics Detective Society", og indspilningerne er ganske enkelt foregået hjemmefra.

Det skriver Deadline.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/claes-bang-dracula.png
 Foto: Netflix

Claes Bang har efterhånden haft en del internationale roller. Senest som Grev Dracula i serien "Dracula", der kan ses på Netflix. (Foto: Netflix)

Udover Claes kan man også glæde sig til at opleve Brian Cox, der blandt andet er kendt fra Ridley Scott-filmen "Gladiator" og fra HBO-serien "Succession" samt Grace Van Patten fra "They Meyerowitz Stories".

For Claes Bang er der ikke nogen tvivl om, at indspilningerne til serien har været helt særlige, og på Instagram fortæller han, at det har været enormt sjovt at medvirke.

- Alle medvirkende og skuespillere arbejdede hjemmefra og filmede sig selv med telefoner, computerkameraer og alt sådan noget, skriver han og fortsætter:

- Er virkelig spændt på at se, hvordan det er blevet.

Den nye serie vil bestå af otte episoder og handler om en gruppe patienter, der slår sig sammen for at finde en berømt ekspertpsykiater, der uden forklaring er forsvundet.

Det vil være muligt at se første afsnit af serien allerede senere på måneden, hvor seerne gennem Pinpoint Presents hjemmeside vil blive bedt om at donere det beløb, de har mulighed for at betale.

Overskuddet fra serien går til en britisk velgørendhedsorganisation, der støtter freelancere, der arbejder i film- og tv-branchen, og som er hårdt ramt af coronakrisen.

Sponsoreret indhold