Kendte27. september 2024

Claus Elming afslører: Sådan blev han "Vild med dans"-vært

I hele 12 år var Claus Elming vært på det populære fredagsprogram, men inden da havde han ikke lavet underholdning før
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Var det Elmings skyld? Nu giver han svaret

Når danskerne hører navnet Claus Elming, så tænker de fleste nok på "Vild med dans".

Men inden det prominente værtsjob havde den kække tv-vært primært arbejdet med sport.

Først på TV 2's NFL-dækning, hvor han sammen med makkeren Jimmy Bøjgaard hyggede sig med sportsnørderne på TV 2 Zulu.

Senere blev det også som vært på sportsnyhederne, inden "Vild med dans"-tjansen kom i 2006.

Og hvordan landede en sportstosse som ham så det job?

Det afslører han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

– Jeg sidder og laver NFL på TV 2 Zulu og vil sindssyg gerne lave mere fjernsyn, så jeg får lavet en aftale med TV 2 Sport om at begynde der som reporter. Det er jeg i tre måneder, og så er jeg pludselig morgenvært på sportsnyhederne.

Det betød, at han hver morgen klokken syv, otte, ni, ti og tolv sad på enten hovedkanalen eller TV 2 News og lavede tre-fire minutters sportsnyheder.

Af Banen" med Claus Elming
Af Banen" med Claus Elming.
 Foto: Jesper Sunesen

Et job, han gik til med godt humør og enorm energi. Måske også mere end den gængse nyhedsvært.

Det faldt i god jord i det store mediehus.

– På TV 2 sad der en programchef, der hed Bo Damgaard, og Bo var meget begejstret for den energi, jeg havde, så da ”Vild med dans” efter 2005 skulle have ny vært, kastede han mit navn i puljen.

Her blev det først til en indledende casting. Den resulterede i en opfølgende casting og sågar også en tredje casting.

– Jeg er i sommerhus med mine forældre, da Gitte Madsen fra TV 2 ringer og siger ”Claus, vi vil gerne have dig som vært på ”Vild med dans”.

Det blev selvfølgelig kvitteret med et stort og rungende ”tak” fra Elming, der nærmest fik sin mor til at besvime i begejstring, da han leverede den glædelige nyhed.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-25/3.03440702_preview.jpg
CLaus Elming og Christiane Schaumburg-Müller under "Vild med dans" i 2011.
 Foto: All Over Press Denmark

Hun havde nemlig forsøgt at få ham til at starte til dans, fra han var helt lille.

Det var den yngre udgave af Elming midlertidigt ikke interesseret i, men af lidt omveje endte dansen på alligevel med at fylde ret så meget i tv-kendissens liv.

Hele 12 år bød han hele Danmark indenfor i studiet til det populære underholdningsprogram.

Du kan høre hele podcasten herunder:

Sponsoreret indhold