Claus Elming om Taylor Swift og NFL-hype: - Det har taget overhånd
LÆS OGSÅ: Vil Taylor Swift overhovedet kunne nå Super Bowl-finalen? Her er svaret
Det er ikke let at være i verden, hvis man ikke kan lide Taylor Swift bare en lille smule. Hun har i årevis domineret den internationale popscene, og sidste år begyndte den 34-årige megastjerne langsomt også at indtage NFL.
"Carolina"-sangerinden har nemlig kastet sin kærlighed over stjernespilleren Travis Kelce, der spiller for Kansas City Chiefs. De to har dannet par siden i sommer, og sangerinden har været meget flittig til at gæste så mange kampe, hun kan.
Intet mindre end 12 kampe har Swift faktisk overværet, hvilket også er årsagen til, at alverdens TayTay-fans er overbeviste om, at Kansas City Chiefs tager sejren på søndag.
Såfremt Taylor Swift når frem til kampen, der foregår i Las Vegas, vil det nemlig være den 13. kamp, sangerinden ser fra tilskuerpladserne. Og 13 er Taylors yndlingtal. Derfor er det et tegn, at Chiefs vinder Super Bowl.
Ja.. Sådan er dele af den famøse Taylor Swift-logik mere eller mindre skruet sammen, og selvom det er skrevet i Swift-stjernerne, at Kansas City Chiefs tager sejren på søndag, så den massive eksponering af popstjernen udløst vrede blandt mange NFL-fans.
Kan godt forstå det
Og den 54-årige danske NFL-ekspert Claus Elming kan sådan set godt forstå, hvorfor fodboldfans er sure.
- Som football-fan synes jeg jo, at det har taget lidt overhånd, men NFL elsker det, for det får jo en masse kvinder til at se amerikansk fodbold og til at se Super Bowl, siger Elming, da SE og HØR møder ham til filmpremieren på "Den grænseløse" i sidste uge.
- Jeg kan godt forstå, at de hardcore footballfans synes, det stjæler billedet lidt, tiløjer han.
Claus Elming tilføjer, at han i mange år har været meget begejstret for det amerikanske popidol, efter han er lige ved at kalde Travis Kelce for Travis Swift.
- Det kommer han jo nok til at hedde på et tidspunkt.
Se hele interviewet med Claus Elming øverst i artiklen.