Clint Eastwood raser: Interview er det rene fup!

LÆS OGSÅ: 78 dage efter kærestens død: Clint Eastwood har fundet kærligheden på ny
Clint Eastwood er ikke bare sur.
Han er meget sur.
Den 95-årige Hollywood-legende slår hårdt ned på et interview, som i weekenden gik viralt og blev citeret af flere internationale medier.
Interviewet, der angiveligt skulle være bragt i den østrigske avis Kurier, er nemlig ifølge Eastwood ren og skær fiktion, skriver The Guardian.
- Jeg har ikke givet interview til Kurier eller nogen anden journalist de seneste uger. Det hele er det rene fup, siger han i en udtalelse til The Guardian.
I det opdigtede interview skulle Eastwood have brokket sig over remakes og franchises i Hollywood og afsløret, at han var i gang med forarbejdet til en ny film.
Men ifølge filmikonet selv er der intet om snakken.
Kurier, som har base i Wien, har endnu ikke udtalt sig om sagen, skriver de øverst i deres eget, angiveligt falske interview.
Det er uklart, hvordan det falske interview er opstået.
Clint Eastwood, der senest stod bag filmen ”Juror #2” med Nicholas Hoult i hovedrollen, har ikke bekræftet planer om en ny film.
Til gengæld har han for nylig delt sin sorg over tabet af skuespillerkollegaen Gene Hackman, der døde i februar:
- Der fandtes ikke en bedre skuespiller end Gene.