Coco O mistede bevidstheden: Hun vågnede efter operation til nedslående nyt fra lægerne

LÆS OGSÅ: Her er Sisse Sejr og Esben Bjerres kringlede kærlighedshistorie
Det var lidt af et mirakel, da Coco O. sidste år opdagede to streger på graviditetstesten.
I et interview med Vores Børn fortæller hun nu, at lægerne havde dømt det nærmest umuligt for hende at blive gravid.
Det var en graviditet uden for livmoderen samt lidelsen endometriose, som gjorde det vanskeligt for sangerinden at få børn.
Under en gåtur kollapsede hun med det, hun selv troede var kraftige menstruationssmerter.
Hun blev bragt til hospitalet, hvor lægerne havde svært ved at finde årsagen til hendes kraftige smerter.
Og pludselig mistede hun bevidstheden.
Efter otte timer på operationsbordet vågner Coco. Lægerne kunne fortælle hende, at de voldsomme smerter skyldtes, at hun på grund af graviditeten uden for livmoderen havde fire liter blod i bughulen, og at det havde fået den ene æggeleder til at briste.
De dårlige nyheder sluttede dog ikke der.
Lægen fortæller mig også, at jeg har meget endometriose på den æggeleder, jeg har tilbage, og at det nok vil blive meget svært for mig at blive gravid. Måske umuligt.
I september kunne Coco Maja Hastrup Karshøj, som hun hedder, dele et lille mirakel med alle sine følgere.
På Instagram postede hun således et billede af sin struttende mave og afslørede, at hun i 2025 ville blive mor til en pige.
For godt en måned siden kom hun så til verden. Til lyden af Michael Jacksons ”Heal the World”.
- Velkommen til verden baby Bea, skrev hun og tilføjede:
- Hun heler helt sikkert allerede vores hjerter.