Cole Sprouse er færdig med "Riverdale": Vi er klar til at komme videre
Det er nok ikke just det, de fleste "Riverdale"-fans drømmer om at høre, men hvis du spørger en af seriens stjerner, så må serien godt snart slutte.
Den 29-årige "Riverdale"-skuespiller Cole Sprouse fortæller i et nyt interview med GQ Hype, at det faktisk aldrig var planen, at han skulle være med i serien.
Han var nemlig helt klar til at starte sin uddannelse på universitetet, da hans agent nærmest tiggede ham om at tage til audition på Netflix-serien. Det sikrede ham rollen som Jughead Jones.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Cole Sprouse spiller rollen som Jughead Jones i den populære serie "Riverdale".
Seriehittet består af indtil videre seks sæsoner og er netop blevet fornyet med en syvende til stor fornøjelse for seriens fans.
Noget tyder dog på, at det ikke er alle, der er lige glade for den nyhed. Heller ikke Cole Sprouse.
- Jeg er ikke den kreative kraft bag "Riverdale". Jeg har faktisk ingen kreativ kontrol. Vi dukker op, får dagens manuskript, og så bliver vi bedt om at indspille, siger han.
Han tilføjer også, at hele holdet af "Riverdale"-skuespillere er klar til at "runde af" og "komme videre".
Artiklen fortsætter efter billedet...
Cole Sprouse og Lili Reinhart, der spiller side om side i "Riverdale", har tidligere været kærester. Det er de ikke længere. (Foto: MEGA)
Cole Sprouse er endda blevet tilbudt at instruere et af seriens afsnit, men meddeler, at han har sagt pænt nej tak.
Han er nemlig overbevist om, at ligemeget hvilken vision han havde for afsnittet, så ville det blive lavet om, så det passede til netværkets behov.
Og hvis nu det bliver den sidste "Riverdale"-sæson, så er der ikke noget, der tyder på, at Cole Sprouse kommer til at mangle arbejde.
Du kan se alle afsnit af "Riverdale" på Netflix.