
Coronastøttet Laudrup scorer millioner

Pensionerede fodboldspillere er ikke altid superskarpe, når det gælder om at forvalte formuen.
Men 57-årige Michael Laudrup kan fortsat lave millioner, selv om fodboldstøvlerne forlængst er sat på hylden.
Regnskabet for hans firma Michael Laudrup Holding A/S viser, at perioden fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021 med lidt hjælp fra de offentlige kasser blev særdeles indbringende for den tidligere fodboldstjerne.

Overskuddet efter skat steg fra godt 1,5 mio. kr. til næsten 4,5 mio. kr., hvilket svarer til næsten en tredobling.
Michael Laudrup kalder i ledelsesberetningen resultatet for "tilfredsstillende".

Gavmild far: Michael Laudrup gav lejlighed til sine børn
Årsagen til det flotte resultat skyldes blandt andet, at det er gået strålende for Laudrup Vinimport I/S, som Michael Laudrup via sit holdingselskab ejer halvdelen af.
Laudrup Vinimport I/S modtog i det seneste regnskabsår 90.000 kr. i coronastøtte. I forrige regnskabsår hev vinfirmaet 538.000 coronastøtte-kroner hjem.

Flødebollekonge køber Michael Laudrups hus til 34 millioner kroner
Egenkapitalen - eller nettoformuen - i Michael Laudrup Holding er fra 2020 til 2021 steget fra 7,3 til 11,8 mio. kroner.